I Mellem to verdener tager Mogens Pedersen afsæt i sin ægtefælles rejse fra Thailand til Danmark. Serien handler om at skabe sig et liv i et nyt land og samtidig bevare forbindelsen til det sted, man kommer fra. Gennem røde, hvide og blå farvelag, antydninger af flag og gådefulde skikkelser åbner de to malerier for tanker om identitet, sprog og tilhørsforhold.
Mogens Pedersens ægtefælle har lært dansk, gennemført en dansk frisøruddannelse og åbnet sin egen salon. Hun har opbygget en hverdag og fundet sin plads i et nyt samfund. Samtidig er det thailandske sprog, hendes kultur og minder stadig en del af hende. Den nye tilværelse føjer noget til hendes historie, mens det tidligere liv fortsat har betydning.
I maleri nr. 031 bevæger lange, lodrette farvespor sig gennem billedet. Dæmpede røde og rosa nuancer møder hvide, grålige og blå områder. Nogle former står som brede felter, mens andre opløses i fine forgreninger og bølgende kanter. Farverne ligger tæt sammen uden helt at miste deres særpræg.
I den øverste højre del anes en lys korsform over rødlige felter, som kan føre tankerne mod Dannebrog. Omkring den er formerne slørede og delvist skjulte af lyse overgange. Flagets genkendelige opbygning synes både at være til stede og under forandring. Det kan opleves som et billede på at nærme sig et nyt land, hvis symboler er synlige, men hvis sprog, vaner og uskrevne regler tager tid at lære at kende.
I maleri nr. 032 er bevægelsen mere spredt og sammensat. Lyse stænk, tynde linjer og farvespor krydser hinanden på tværs af røde, blå og grålige lag. Øverst til højre træder et lyst ansigt frem med mørke øjne og åben mund. Tæt ved anes det thailandske flags farver. Skikkelsen kan opleves som undrende, overrasket eller optaget af det mylder, den befinder sig i.
De to malerier deler farver og beslægtede mønstre, men organiserer dem forskelligt. I det ene følger blikket især de lange, lodrette bevægelser. I det andet møder det flere krydsninger og pludselige spor. Forskellen kan give associationer til erfaringer, der endnu ikke falder naturligt på plads, og til forbindelser, som gradvist opstår mellem det velkendte og det nye.
Seriens centrale dilemma er, at en vellykket integration ikke ophæver forbindelsen til hjemlandet. Man kan arbejde, tale sproget og deltage i fællesskabet og stadig savne bestemte mennesker, steder eller måder at være sammen på. Nogle følelser og minder ligger tættere på modersmålet. Andre erfaringer hører til i den nye hverdag.
At leve mellem to verdener kan derfor rumme både muligheder og en vedvarende spænding. Man får adgang til flere sprog, traditioner og perspektiver, men kan også opleve, at ingen af stederne helt rummer den person, man er blevet. Når man vender tilbage til hjemlandet, har man selv forandret sig. Når man er i det nye land, bærer man erfaringer med sig, som omgivelserne måske kun delvist kender.
For den næste generation kan forholdet mellem verdenerne se anderledes ud. Det sprog og den hverdag, som den første generation bevidst måtte lære, kan blive en naturlig del af barnets opvækst. Samtidig kan familiens fortællinger, traditioner og relationer bevare en forbindelse til et andet land. Tilhørsforholdet føres videre, men får en ny form.
Mogens Pedersen lader denne fortælling vokse ud af en personlig relation, men seriens spørgsmål rækker videre. De kan genkendes af mennesker, der har flyttet sig mellem lande, kulturer eller forskellige livssammenhænge. Hvordan tager man noget nyt til sig og giver plads til det, man allerede bærer med sig? Og skal følelsen af at høre til nødvendigvis knyttes til ét sted?
Mellem to verdener giver ingen endelig løsning på spørgsmålet om tilhørsforhold. Farverne mødes, overlapper og forandrer hinanden, mens spor af deres forskellighed består. Måske kan et hjem netop være noget, man opbygger gennem flere forbindelser – til mennesker, sprog, minder og steder.
Serien består af maleri nr. 031 og 032, hver på 80 × 80 cm. Serien er ikke til salg.
