I Ildfluer skaber Mogens Pedersen en glødende verden, hvor små lys synes at svæve mellem lange, lodrette spor. De to høje, smalle malerier deler en baggrund af røde, orange og mørke nuancer, gennemskåret af hvide linjer. Fine cirkler og bløde lyspletter dukker frem mellem linjerne og giver indtryk af liv i et rum, hvis dybde er vanskelig at bestemme.
Farverne er varmest i billedernes midterste og nederste områder. Her breder røde og orange felter sig i ujævne forløb, som kan minde om flammer, glødende vegetation eller et landskab oplyst af en skjult lyskilde. Mørke grønne, brune og næsten sorte partier trænger ind mellem de varme farver. Øverst bliver baggrunden mørkere, så de små lys træder tydeligere frem.
De hvide spor er markante i begge malerier. Flere løber næsten ubrudt gennem store dele af billedfladen, men varierer i bredde og afstand. Nogle er ganske fine, mens andre samler sig i bredere, lyse former nederst. Deres ujævne kanter og lange udløbere gør malingens bevægelse synlig og giver kompositionerne en rytme, som blikket kan følge op og ned.
Linjerne kan opleves som slanke stammer, høje strå eller et forhæng foran baggrunden. De opdeler billedrummet i smalle åbninger, hvor farver og lys kommer til syne. Nogle steder står de hvide spor tydeligt foran alt andet. Andre steder møder de lyspletter og farvede linjer på en måde, som gør det uklart, hvad der er nærmest, og hvad der ligger længere væk.
Mellem disse lodrette forløb svæver fine cirkler i gule, rødlige og lyse nuancer. Flere er åbne eller ufuldstændige, og enkelte har tynde spor, der fortsætter nedad. Sammen med de bløde, hvidlige lyspletter giver de billederne et let og flygtigt udtryk. De kan ligne små lyskilder, som kun viser sig et øjeblik, før mørket igen tager over.
I nr. 015 samler en række kraftige, hvide spor sig omkring midten og åbner mod en bredere lys form ved underkanten. Bag dem står det røde og orange som en intens glød. I nr. 016 er de lyse linjer fordelt mere ujævnt, og flere små cirkler og lyspletter anes mellem dem. De to malerier har dermed hver sin rytme, som om beskueren ser ind i den samme verden fra to forskellige steder.
Titlen Ildfluer giver de små lys en mulig identitet. De bliver tegn på levende væsener i mørket, men deres former forbliver åbne. Måske ser vi ildfluer mellem høje planter. Måske er det gløder, der stiger gennem luften, eller lys, som brydes i noget foran os. Malerierne fastholder den usikkerhed, der kan opstå, når man forsøger at følge et svagt lys uden at kunne se omgivelserne tydeligt.
Serien kan også vække tanker om de små tegn, der fanger vores opmærksomhed. Et enkelt lys behøver ikke oplyse hele rummet for at få os til at standse. Det kan være nok til at skabe nysgerrighed og få blikket til at søge videre. I billedernes tætte farver bliver de små lys sådanne holdepunkter.
Mogens Pedersen inviterer beskueren til at se gennem de lyse spor og undersøge det, der gemmer sig bagved. Hvor mange lys får du øje på? Synes de at stå stille eller bevæge sig? Og er gløden omkring dem tryg og varm eller tegn på noget mere uroligt?
Serien består af maleri nr. 015 og 016, hver på 40 × 90 cm. De to malerier sælges samlet som ét værk.
