I Mellem Himmel og Jord skaber Mogens Pedersen et gådefuldt landskab, hvor en blå himmel hæver sig over en mørk bund. Mellem de to områder udfolder sig et tæt mylder af sorte former, lyse linjer og slyngede spor. Noget synes at vokse op fra jorden, mens andet hænger frit eller bevæger sig på tværs. Det er i dette mellemrum, seriens liv og fortællinger opstår.
Begge malerier har en tydelig opbygning. Øverst ligger det blå, som længere nede glider over i dæmpede grålige og rosa nuancer. Et smalt, lyst område anes over den sorte bund og kan opleves som en fjern horisont. Denne rolige baggrund giver plads til de mange bevægelser foran den. Her krydser linjerne hinanden, forgrener sig og danner forbindelser, som øjet kan følge uden nødvendigvis at finde en begyndelse eller en afslutning.
De sorte spor rejser sig som stammer, stængler eller ukendte organismer. Nogle er slanke og næsten lodrette, mens andre bøjer sig, breder sig ud eller ender i afrundede former. Små mørke stænk ligger spredt over himlen og gør også det øverste rum levende. Selv dér, hvor baggrunden virker åben, er der noget at få øje på.
Hen over den nederste del løber lyse spor i et tæt netværk. De danner løkker, buer og knudepunkter og kan minde om rødder, græs eller bevægelser efter små væsener. Enkelte linjer løfter sig højt over de øvrige, mens andre næsten forsvinder i mylderet. De lyse og mørke former griber ind i hinanden, så det bliver vanskeligt at afgøre, hvad der hører til jorden, og hvad der bevæger sig over den.
I maleri nr. 009 skaber flere brede buer og store løkker åbninger mellem de mørke former. Mod højre samler et tæt, sort område sig og giver kompositionen tyngde. I nr. 010 står mange af de mørke spor som slanke, opadstræbende vækster, mens de lyse linjer fletter sig sammen tæt ved bunden. De to billeder deler farver og formsprog, men har hver deres rytme. De kan opleves som to udsnit af den samme verden.
Serien kan føre tankerne mod en fjern urtid. Former kan et øjeblik ligne forhistoriske planter, langhalsede dyr eller væsener, som endnu ikke har fået navn. Kort efter opløses de igen i streger og maling. Det giver beskueren mulighed for selv at befolke landskabet og forestille sig, hvilket liv der kunne have udfoldet sig her.
Titlen Mellem Himmel og Jord peger både på billedets opbygning og på alt det, vi endnu ikke helt forstår. Mellem den blå himmel og den mørke bund er der bevægelse, forbindelser og tegn på liv. Det tilsyneladende tomme rum viser sig at være fuldt af hændelser, når vi ser nærmere efter.
Mogens Pedersen inviterer beskueren til at lade blikket vandre gennem begge malerier. Hvilke former træder frem først? Hvad gemmer sig mellem de tætte spor? Og ser vi en verden fra fortiden, et sted i fantasien eller noget velkendt fra en helt ny vinkel?
Serien består af maleri nr. 009 og 010, hver på 120 × 40 cm. De to malerier sælges samlet som ét værk.
