I Lysets vej skaber Mogens Pedersen en bred komposition, hvor lyset synes at åbne passager mellem farvernes forskellige lag. Grønne, blå, violette og gyldne nuancer mødes med lyse og grålige felter. Nogle steder ligger farverne tæt og mættet, mens de andre steder bliver lettere og mere gennemsigtige. Blikket bevæger sig mellem områder, der træder tydeligt frem, og former, som langsomt opløses i deres omgivelser.
Et markant spor af dyb blå og violet løber gennem billedets nederste del. Omkring midten møder det rosa og turkise farver, som giver bevægelsen et lysere og mere intenst udtryk. Sporet kan opleves som en strøm gennem et landskab eller som en passage mellem større farvefelter. Det fører øjet på tværs af billedet uden at fastlægge, hvor rejsen begynder eller slutter.
Ovenover rejser grå og lyse former sig mellem grønne områder. De kan minde om bjergsider, skyer eller tåge, der forskyder sig og åbner for lyset. Der er ingen skarp horisont, som adskiller himmel og jord. Billedets rum opstår i stedet gennem farvernes møder: Noget synes at ligge langt væk, mens andet kommer tættere på.
I venstre side tilfører varme, rødlige og brunlige nuancer en jordbundet tyngde. Mod højre mødes grønne, gyldne og lyse felter i et mere åbent farvespil. Her kan man få associationer til vegetation og sollys, men formerne forbliver ubestemte. Maleriet giver plads til at opleve et landskab uden at knytte det til et bestemt sted.
Lyset findes både som større åbninger og som mindre spor mellem de mørkere farver. Det får forskellige virkninger alt efter, hvad det møder. Ved siden af violet virker det køligt og klart; mellem grønne og gyldne nuancer får det en varmere karakter. På den måde bliver lyset en kraft, der forbinder billedets områder og får dem til at ændre udtryk.
Titlen knytter sig også til værkets placering. De to runde lamper hænger i forskellige højder foran maleriet og tilfører deres eget varme lys. Deres tydelige, cirkulære former møder farvefelternes frie bevægelser, mens de lodrette ophæng krydser billedets vandrette format. Maleriet opleves dermed sammen med det rum og det lys, som omgiver det.
Lysets vej kan også læses som en fortælling om at finde retning. Blikket søger mod de lyse områder, men må undervejs gennem mørkere og mere tætte passager. Måske er vejen tydelig et øjeblik og skjult det næste. Lyset viser enkelte åbninger, mens resten stadig må undersøges.
Mogens Pedersen inviterer beskueren til at følge disse åbninger og lade farverne føre videre. Hvor falder dit blik først? Hvilke spor vælger du at følge? Og ændrer vejen sig, når du træder tilbage og ser helheden igen?
