I Dyrehaven åbner Mogens Pedersen en grøn og fantasifuld verden, hvor dyr og gådefulde skikkelser gemmer sig mellem farvespor, stænk og slyngede linjer. Nogle figurer træder straks frem, mens andre først bliver synlige, når blikket standser ved en detalje. Maleriet inviterer til en opdagelsesrejse, hvor det genkendelige hele tiden kan forandre sig.
Baggrunden veksler mellem dybe grønne nuancer og lysere, grågrønne områder. Lange, mørke spor løber ned gennem billedet og kan minde om stammer, grene eller tæt vegetation. De giver en fornemmelse af at kigge ind mellem vækster, hvor livet kun viser sig i glimt. Rosa og hvide former bryder det grønne og tilfører skoven et overraskende farvespil.
I venstre side træder en lys dyrelignende figur tydeligt frem. Den har mørke markeringer i ansigtet og en lang, smal form, som strækker sig mod venstre. Kroppen ender i ujævne udløbere, der kan opleves som ben eller bevægelse. Figuren er genkendelig som et væsen, men lader sig ikke uden videre placere i en bestemt art. Den hører hjemme i en dyrehave, hvor fantasien har friere rammer end zoologien.
Andre steder dukker rosa skikkelser op mellem de mørke spor. Nogle kan minde om dyr med lange ben eller snuder, mens andre blot antyder en krop eller et hoved. De er vævet ind i farverne og kan være svære at skelne fra omgivelserne. En form, der først virker tilfældig, kan pludselig få retning og udtryk, når øjet forbinder den med en linje ved siden af.
Store, lyse buer spænder på tværs af billedet. De krydser de lodrette spor og skaber forbindelser mellem områder, som ellers ligger adskilt. Buerne kan opleves som grene, lange strå eller bevægelser gennem luften. De leder blikket rundt i kompositionen og giver mulighed for at opdage nye figurer undervejs.
I den nederste del mod højre gemmer et fint, mørkt edderkoppespind sig mellem de øvrige spor. Dets tynde tråde kræver et nærmere blik og tilfører en anden målestok til billedets verden. Her er plads til både de store, iøjnefaldende skikkelser og det lille liv, som let bliver overset. Dyrehaven rummer mere, end man ser ved første øjekast.
Blandt dyrene findes også en menneskelig besøgende, der har fundet et sted at lade vandet. Det er en humoristisk detalje, som trækker en velkendt hverdagssituation ind i det eventyrlige landskab. Mennesket bliver en del af dyrehavens liv og må, ligesom alle de andre væsener, følge naturens kald.
Detaljen giver samtidig titlen et ekstra lag. En dyrehave er et sted, vi besøger for at betragte dyrene, men her kan beskueren også betragte den besøgende. Hvem ser på hvem, og hvem hører egentlig til i haven? De mange skikkelser får lov at eksistere side om side uden en fast rangorden.
Selve underlaget bærer også på en historie. Maleriet er skabt på en gammel opslagstavle fra en frisørsalon i Esbjerg. I sit tidligere liv blev tavlen betragtet flere gange hver dag, når nogen skulle læse en besked eller finde en oplysning. Den var en del af salonens hverdag og et sted, man rettede blikket mod med et bestemt formål.
Nu bliver den betragtet igen, men opmærksomheden har fået en ny retning. Hvor man tidligere ledte efter en besked, kan man i dag lede efter et dyr, en skjult skikkelse eller begyndelsen på en fortælling. Tavlen har bevaret sin evne til at få mennesker til at standse og se nærmere. Denne gang er der plads til, at hver beskuer finder sit eget svar.
Maleriets brede format på 200 × 120 cm giver mulighed for at lade blikket vandre. På afstand opleves den grønne helhed, de rosa farver og de store, lyse buer. Tættere på bliver de små aftryk, ansigter og forbindelser tydeligere. Opdagelserne afhænger derfor både af, hvor man står, og hvor længe man bliver.
Mogens Pedersen inviterer med Dyrehaven til at bruge tid og fantasi. Der er ingen bestemt rute gennem billedet og ingen facitliste over dets beboere. Måske finder du et dyr, som andre endnu ikke har set. Måske ændrer en skikkelse karakter, næste gang du ser den. Hvilke væsener gemmer sig i din dyrehave?
