Mellem grønne, grå og hvide farvelag træder et lille smilende ansigt frem. De runde øjne møder beskueren, men omkring ansigtet kan man ane flere skikkelser og udtryk. Måske tilhører de alle den samme minister.
De lyse strømninger og mørke konturer ændrer figurens udtryk, efterhånden som blikket vandrer gennem maleriet. Her er et venligt smil, dér måske en mere alvorlig mine. Nogle ansigter viser sig hurtigt, mens andre gemmer sig i farverne og først træder frem, når man ser nærmere efter.
Ministeren synes at have et ansigt til enhver lejlighed. Ét til offentligheden, et andet til kollegerne og måske et tredje bag lukkede døre. Hvert ansigt kan fortælle sin egen historie, men det er ikke sikkert, at historierne passer sammen.
I Mogens Pedersens maleri bliver de mange ansigter en leg med roller, fremtoning og troværdighed. Vi tilpasser alle vores udtryk efter situationen, men hos ministeren kan man spørge, hvor grænsen går mellem at tilpasse sig og at sige det, andre gerne vil høre.
Måske er ministeren en person, du synes at kende. Måske virker ansigterne blot påfaldende bekendte. Hvilket ansigt ville du have tillid til – og hvad gemmer sig bag smilet?
