Et lyst fantasidyr står på en grøn slette i et mørkt, grågrønt landskab. Kroppen breder sig i hvide og mintgrønne former med lange, ujævne udløbere. Fra dyrets højre side strækker et smalt forløb sig vandret ud, bøjer brat og fortsætter nedad som et rør. Selv et fantasidyr har tilsyneladende brug for et udløb.
Omkring dyret rejser andre lyse former sig. Til venstre løfter en hvid bue sig over noget, der kan ligne et hoved, mens en forgrenet strøm strækker sig skråt op fra billedets nederste del. Er det flere væsener, der kommer op af jorden, eller en kilde, som sprøjter og et øjeblik tager levende skikkelse?
Lange spor forbinder figurerne, sletten og dybet nedenunder. Noget strømmer gennem denne verden, men retningen er uklar. Kommer det op, løber det ned, eller bliver det sendt videre gennem fantasidyrets mærkelige rør?
Nederst til højre lyser små, vindueslignende åbninger i de mørke felter. Måske bor der nogen under sletten, som følger livet ovenover. For dem er fantasidyret og dets udløb måske en ganske almindelig del af udsigten.
I Mogens Pedersens maleri mødes naturens flydende former med en næsten praktisk installation. Det vinklede rør og de små vinduer giver den gådefulde verden et underfundigt strejf af hverdag.
Hvad strømmer gennem landskabet – og hvem kigger med fra de små vinduer nedenunder?
