I Tro skaber Mogens Pedersen et møde mellem gådefulde skikkelser på hver sin side af et skævt kors. Grønne, rosa, hvide og mørke farver løber gennem billedet i lange, lodrette spor. Figurerne synes at vokse frem af disse bevægelser, men viser sig forskelligt: Nogle har synlige ansigter, mens andre kun lader enkelte træk ane. Det bliver udgangspunktet for en fortælling om tro, fortolkning og vores forestillinger om hinanden.
Korset står lidt til højre for midten og strækker sig gennem en stor del af billedets højde. Dets mørke form er omgivet af en smal, lys kant, som får det til at træde tydeligt frem mod baggrunden. Den lange stamme bøjer undervejs, og tværarmen ligger skråt. Korset virker derfor hverken regelmæssigt eller urokkeligt. Det har en bevægelse og en skævhed, som giver det et sårbart, næsten menneskeligt præg.
Omkring korset strømmer farverne ned gennem billedet. Lysegrønne og grålige nuancer danner fine forløb, der nogle steder samler sig i smalle, høje former. Rosa områder tilfører varme, især øverst til venstre, mens dybe grønne felter skaber mørke og tyngde mod højre. Farverne forbinder billedets områder, selv om korset og figurernes placering samtidig antyder en opdeling.
Til højre træder lyse skikkelser frem med små ansigtstræk. Deres lange former følger malingens lodrette bevægelse, så de både kan opleves som selvstændige væsener og som en del af omgivelserne. Ansigterne giver beskueren noget at knytte sig til. Vi begynder måske straks at tillægge dem følelser eller hensigter, selv om de kun er beskrevet med få tegn.
Til venstre ligger en række mørke former mellem de lyse farvespor. Her anes øjne, mens resten er mere skjult. Skikkelserne er vanskeligere at aflæse, og netop derfor kan fantasien få større spillerum. Det, vi ikke kan se, kommer vi let til selv at udfylde. En mørk form kan virke fremmed eller truende, uden at vi egentlig ved noget om den.
Titlen Tro åbner først for korsets religiøse betydning. Tro kan være et holdepunkt, en kilde til håb og en måde at forstå sin plads i verden på. I maleriet står symbolet mellem grupperne og rejser spørgsmålet om, hvilken rolle det spiller i deres forhold. Samler det dem om noget fælles, eller markerer det en grænse mellem forskellige verdener?
Korsets skævhed gør spørgsmålet mere åbent. Det kan opleves som et symbol, der står under pres, eller som et holdepunkt, der består trods sin uregelmæssige form. Beskueren må selv overveje, om det virker stærkt, vaklende, beskyttende eller adskillende.
Men tro handler også om det, vi mener at vide. Når vi betragter figurerne, fortolker vi deres udseende og forsøger at forstå dem. De synlige ansigter kan føles lettere at nærme sig end de skjulte. Alligevel er vores viden begrænset på begge sider. Vi ser få træk og skaber måske en hel fortælling ud fra dem.
Maleriet kan dermed læses som en undersøgelse af, hvordan forestillinger opstår mellem mennesker. Hvem føler vi os trygge ved? Hvem holder vi afstand til? Og hvor meget skyldes den anden, når noget af det, vi oplever, kommer fra vores egne erfaringer, forventninger og overbevisninger?
Mogens Pedersen lader figurerne blive i deres fælles billedrum uden at forklare, hvem de er, eller hvad de tænker. Farverne fortsætter på tværs af opdelingen, og skikkelserne er dannet af beslægtede spor. Deres forskelle er synlige, men det er deres sammenhæng også.
Tro inviterer beskueren til at standse ved sin første fortolkning og se igen. Hvad ved vi faktisk om dem, vi betragter? Hvad tror vi blot? Og kan det, der umiddelbart virker som en grænse, også blive et sted, hvor forståelsen begynder?
Maleriet er ikke til salg.
