Hvide former slynger sig, forgrener sig og breder sig gennem mørke farver. Fra maleri til maleri ændrer farverne karakter: Nogle træder frem, andre får mindre plads eller forsvinder. Alligevel er der noget genkendeligt, som følger med gennem hele serien.
I maleri nr. 80 mødes rødt, sort og hvidt. De hvide former rejser sig i skarpe toppe og bølger hen over billedet, mens det røde fylder store dele af baggrunden.
I maleri nr. 81 er de hvide spor blevet mere forgrenede og bevæger sig gennem det mørke. Det røde er stadig til stede, men lilla begynder at vise sig.
I maleri nr. 82 har de lilla nuancer fået mere plads. Det røde er næsten forsvundet, og øverst træder en gulgrøn farve frem. De hvide former samler sig omkring billedets midte og strækker sig ud i tynde, lyse spor.
I maleri nr. 83 breder det gulgrønne sig og møder de lilla og mørke farver. De hvide former er stadig med, men nu opstår de i nye hvirvler og forgreninger.
I Mogens Pedersens serie er forandringen ikke et pludseligt brud, men noget, der sker undervejs. Farver kommer til og forsvinder, mens formerne ændrer sig og indgår i nye forbindelser. Det, der fyldte mest i begyndelsen, giver plads til noget andet.
Undervejs kan de hvide spor ligne ansigter, fantasidyr eller væsener i bevægelse. Man kan også følge dem som farvernes egne veje gennem billederne. Hver gang blikket vender tilbage, kan en ny form træde frem.
Serien kan ses som en fortælling om forandring: Noget nyt kommer til, noget andet træder tilbage, og helheden bliver aldrig helt den samme. Hvad genkender du fra det ene maleri til det næste – og hvilke former opstår, når farverne mødes?
Serien består af maleri nr. 80–83 og sælges samlet.
