De Udvalgte Ⅰ og ⅠⅠ

I De udvalgte åbner Mogens Pedersen et gådefuldt billedrum, hvor skikkelser træder frem mellem tætte lag af lyse spor, mørke former og spredte farver. Begge malerier har en sort, malet kant, som samler kompositionen og kan opleves som indramningen af et vindue. Gennem dette vindue ser beskueren ind i en verden, hvor meget foregår, men kun noget bliver tydeligt.

Billedfladerne er gennemvævet af fine linjer, løbende spor og ujævne aftryk. Hvide og grålige lag fylder store dele af billederne, mens blå, grønne og rødlige felter bryder igennem. Flere steder ligger vandrette linjer bag de mere frit bevægelige former. De skaber en rytme, som forstyrres af mørke figurer og lange spor, der løber ned gennem malerierne.

I nr. 013 er baggrunden forholdsvis lys, og flere mørke skikkelser står adskilt fra hinanden. Nogle hænger højt i billedet, mens andre synes at bevæge sig gennem midten eller samle sig længere nede. Deres ujævne kroppe og tynde udløbere kan minde om væsener med lange lemmer. Mod højre får en skikkelse selskab af gule spor, som gør den synlig på en anden måde end de øvrige.

I nr. 014 er formerne tættere sammenvævede. De lyse og mørke spor flyder ind i hinanden og gør det vanskeligere at skelne den enkelte figur fra omgivelserne. I den øvre del samler mørke former sig omkring gule markeringer. Længere nede kan andre skikkelser anes, men deres konturer er mindre tydelige. Blikket må lede og vende tilbage, før de måske viser sig.

Det gule får en særlig betydning i serien. Farven optræder kun enkelte steder, men netop derfor tiltrækker den opmærksomheden. De markerede skikkelser bliver de udvalgte: dem, der træder frem fra mylderet og får en synlig plads. En af dem synes at række et hjerte op. Gestussen kan opleves som et tilbud om varme og omsorg eller som et håb om at skabe kontakt til nogen uden for billedets verden.

Omkring de udvalgte befinder de mørke skikkelser sig stadig. Nogle er lette at få øje på, mens andre næsten forsvinder mellem linjerne. De bliver ikke nødvendigvis mindre betydningsfulde, fordi de er sværere at se. Deres tilstedeværelse får os til at overveje, hvordan opmærksomhed fordeles. Hvad får én figur til at træde frem, mens en anden bliver overset?

Titlen åbner dermed for en fortælling om synlighed, tilhørsforhold og tilfældighed. At være udvalgt kan opleves som en gave: Man bliver bemærket, anerkendt og får mulighed for at træde frem. Men titlen rummer også et spørgsmål om dem, der står tilbage. Venter de på deres tur, eller lever de et liv, som blot endnu ikke har fanget vores blik?

Den sorte kant holder dette univers samlet. Samtidig markerer den en grænse mellem beskueren og skikkelserne. Vi kan se ind, men vi kender ikke reglerne for den verden, vi betragter. Måske er det netop vores opmærksomhed, der for et øjeblik gør en skjult figur til en af de udvalgte.

Mogens Pedersen inviterer med serien til at se længere end til de første tydelige former. Når blikket bliver i billederne, kan nye skikkelser dukke op, og forholdet mellem forgrund og baggrund ændre sig. Hvem får du først øje på? Hvem opdager du senere? Og hvad skal der til, før den, der stod i skyggen, bliver set?

Serien består af maleri nr. 013 og 014, hver på 100 × 140 cm. De to malerier sælges samlet som ét værk.