Sammen – en fortælling i fire malerier

Hvordan er vi sammen? Står vi tæt, fordi vi føler os forbundne, eller er det først, når der opstår afstand, at vi opdager, hvad andre mennesker betyder for os? I denne serie undersøger Mogens Pedersen fællesskabets forskellige udtryk gennem sorte, menneskelignende skikkelser og skiftende farver. De fire malerier sælges samlet som ét værk.

Figurerne har ingen tydelige ansigtstræk. Alligevel kan deres placering, højdeforskelle og indbyrdes afstand vække genkendelse. Vi læser noget ind i dem, ligesom vi i hverdagen forsøger at forstå hinanden gennem kropsholdning og de små tegn, der ikke behøver ord. De lange, sorte spor under skikkelserne kan ligne ben, skygger eller rødder. Måske bærer hvert menneske sin egen historie med ind i fællesskabet.

I maleri nr. 39 samles skikkelserne tæt i den øverste del af billedet. Den lyse baggrund med afdæmpede grønne og rosa spor giver plads omkring den mørke gruppe. Figurerne kan opleves som mennesker, der søger hinanden og finder styrke i at stå sammen. Samtidig bevarer de hver deres form. Nærheden behøver ikke at gøre dem ens.

I maleri nr. 40 er der mere luft mellem skikkelserne. De står i samme billedrum, men synes også at have hver deres plads. De grønne farvespor træder tydeligere frem længere nede i billedet og kan give associationer til noget levende, der vokser mellem og omkring dem. Her kan samværet være stille: den form for nærhed, hvor man ikke hele tiden behøver tale eller stå helt tæt for at høre sammen.

I maleri nr. 41 bliver forskellen mellem figurerne særlig tydelig. En mindre skikkelse står adskilt fra en højere gruppe. Afstanden åbner for flere fortællinger. Er nogen på vej hen til de andre, eller på vej væk? Er det et barn over for voksne, et menneske, der søger ind i et fællesskab, eller én, der har brug for at stå alene et øjeblik? Billedet fastholder situationen uden at fortælle, hvad der skete før, eller hvad der følger efter.

I maleri nr. 42 mødes de sorte figurer med kraftige røde, orange og gyldne farvespor. Farverne giver samværet en anden intensitet. Her kan være varme, glæde og engagement, men også uro eller stærke følelser. Når mennesker kommer tæt på hinanden, opstår der både energi og spændinger. Den samme nærhed kan opleves forskelligt af dem, der står i den.

På tværs af serien gentages de mørke skikkelser og de lange, løbende spor, mens forholdet mellem mennesker og farver forandres. Det binder billederne sammen og lader dem belyse hinanden. Fællesskabet får flere stemninger, uden at én af dem bliver den endelige forklaring.

Sammen inviterer til at tænke over de relationer, vi selv indgår i. Hvornår giver nærhed tryghed, og hvornår har vi brug for mere plads? Kan vi give hinanden frihed og stadig høre sammen? Måske ligger fællesskabets styrke netop i, at der er plads til forskellige mennesker og forskellige måder at være til stede på.