To gådefulde figurer træder frem mellem gule stænk, lyse spor og grønne tågefelter. Hver skikkelse sidder på en mørk pind, der fører ind i billedet udefra. Øjnene giver dem liv, men gør dem ikke lettere at forstå. Ser vi to væsener med hver to øjne – eller fire væsener, der parvis vender hver sin vej? I Hvem styrer? lader Mogens Pedersen selve aflæsningen af figurerne blive begyndelsen på fortællingen.
Den mørkegrønne baggrund danner et rum uden en tydelig horisont eller fast grund. Lyse, slørede felter åbner små passager gennem mørket, mens gule linjer og stænk breder sig omkring skikkelserne. De kan ligne levende væsener, stangdukker eller former fra en verden, vi endnu ikke kender. Maleriet giver os enkelte genkendelige tegn og lader resten forblive ubestemt.
Den øverste figur samler sig omkring en lys krop og et hoved med gule og grålige spor. En mørk pind løber skråt op fra venstre og ender ved skikkelsen. Omkring den strækker tynde linjer sig ud som lemmer, følehorn eller bevægelser, der endnu hænger i luften. Figuren synes at være fanget midt i en handling, men vi ved ikke hvilken.
Længere nede står en anden skikkelse på en stejlere pind. Her spreder de gule farvespor sig mere viltert omkring formen. De runde øjne kan samle figuren til ét ansigt, men de kan også opleves som tilhørende to forskellige profiler. Et lille skift i blikket er nok til at ændre, hvor mange væsener man mener at se.
Denne tvetydighed får betydning for forholdet mellem figurerne. Hvis hver skikkelse er ét væsen, kan vi forestille os to selvstændige karakterer i samme rum. Hvis der derimod sidder to væsener på hver pind, må de dele deres bevægelse. Kan de ønske at gå i forskellige retninger, når de er knyttet til det samme holdepunkt?
Pindene åbner endnu et spørgsmål. De kan støtte figurerne, men de kan også være det, der styrer dem. Som i et dukketeater ser vi karaktererne på scenen, mens den, der fører dem, befinder sig uden for vores synsfelt. Måske handler figurerne selv. Måske er deres bevægelser bestemt et andet sted.
Titlen Hvem styrer? kan derfor læses på flere niveauer. Den handler både om forholdet mellem væsenerne og om deres forbindelse til noget uden for billedet. Hvem tager initiativet? Hvem følger med? Og kan man overhovedet afgøre det ved blot at betragte deres placering i et enkelt øjeblik?
Mogens Pedersen lader spørgsmålene række ind i menneskelige relationer. Vi indgår i fællesskaber, hvor vores valg påvirker andre, og hvor andres ønsker også former vores egen retning. Nogle gange følger vi bevidst. Andre gange opdager vi først senere, hvor meget vaner, forventninger eller en stærkere vilje har haft at sige.
At dele retning behøver heller ikke betyde, at nogen bestemmer over den anden. Det kan være et udtryk for tillid og samarbejde. To væsener på samme pind kan være bundet til hinanden, men de kan også have fundet en måde at bevæge sig sammen på. Maleriet viser forbindelsen uden at fastlægge, hvordan den skal forstås.
De livlige gule spor giver billedet et legende præg, som holder de alvorlige spørgsmål åbne. Figurerne kan virke både mærkværdige og nysgerrige, og deres identitet ændrer sig med beskuerens blik. Måske er det netop vores trang til at finde én forklaring, som maleriet udfordrer.
Hvem styrer? giver ingen synlig hånd skylden og udpeger ingen sikker leder. Tilbage står figurerne, pindene og de mange mulige forbindelser. Vi forsøger at forstå deres bevægelser – og får samtidig anledning til at overveje, hvad der sætter vores egne i gang.
