I Livets begyndelse skaber Mogens Pedersen en verden, hvor eventyrlige skikkelser og genkendelige dyr mødes mellem stærke farver og bølgende spor. En elverpige sidder i billedets venstre side og betragter livet foran sig. To krokodiller og små haletudser viser sig i de lyse strømme, mens en ildrød himmel rejser sig bag hende. Scenen kan opleves som et øjeblik fra en verden, der stadig er ved at blive til.
Elverpigen er fremhævet med en mørk kontur. Hendes hoved, krop og kappe danner en sammensat figur, som ændrer karakter, når blikket undersøger den. Hvad der først ligner en siddende skikkelse med en kappe omkring sig, kan også opleves som en fugl med et fremskudt næb. Figuren rummer flere mulige retninger og udtryk, uden at én læsning helt udelukker de andre.
Omkring hende breder hvide, grå og grønne farver sig i fine, slyngede forløb. De kan minde om vand, strømme og bevægelser under en overflade. Linjerne løber ind mellem hinanden, bøjer af og samler sig i nye former. Det giver omgivelserne et levende præg, som om landskabet og væsenerne er dannet af den samme bevægelse.
I højre halvdel træder de to krokodiller frem. Den øverste har åbne kæber og en kantet form, som skiller sig ud fra de blødere strømme omkring den. Længere nede ligger en lang, smal krokodille med et tydeligt øje og snuden vendt mod venstre. De mørke konturer gør dyrene genkendelige, samtidig med at deres kroppe indgår i farvernes bølgende mønstre.
Nederst svømmer små, mørke haletudselignende former mellem de lyse spor. Deres enkle kroppe og tynde haler står i kontrast til krokodillernes større og mere markante skikkelser. Sammen giver de en oplevelse af liv i forskellige størrelser og stadier. Billedet samler dem i et fantasifuldt vandmiljø, hvor beskueren kan forestille sig, at endnu flere væsener er ved at tage form.
Over denne verden fylder røde og rosa nuancer store dele af billedfladen. Mørkere spor trækker ned gennem farven, og gule områder bryder frem som lys eller varme. Himlen kan opleves som glødende og voldsom, næsten som et oprør over det liv, der udfolder sig nedenunder. Dens varme farver møder de køligere, lyse strømme i en ujævn overgang, hvor de to områder griber ind i hinanden.
Titlen Livets begyndelse åbner for at se maleriet som en fortælling om tilblivelse. Vandet rummer bevægelse og små organismer, mens himlen tilfører energi og dramatik. Det er en forestillet begyndelse, hvor naturens udvikling og eventyrets muligheder får lov at eksistere side om side. Her behøver alle væsener ikke tilhøre den samme tid eller den samme virkelighed.
Elverpigen bliver et roligt holdepunkt i denne omskiftelige verden. Hun synes at betragte det, der sker, men hendes rolle forbliver åben. Er hun vidne til livets begyndelse, en beskytter af det nye liv eller selv en del af den forvandling, som finder sted? Hendes mulige fugleskikkelse understreger, at formerne endnu ikke er helt fastlagt.
Mogens Pedersen inviterer beskueren til at undersøge overgangen mellem malingens spor og de figurer, vi genkender. Krokodillerne og haletudserne giver blikket noget at holde fast i, men omkring dem fortsætter strømmenes bevægelse. Måske gemmer der sig flere væsener, som først bliver synlige, når man ser igen. Hvad er allerede blevet til, og hvad er endnu på vej?
